KRISTELIGT FRISIND

Når man læser om katastrofer, krige og almindelig ondkabsfuldhed imellem mennesker kan man fristes til at tro på, at der virkelig findes en djævel, en modpol til Gud. Men når man så vender tanken til Faderen i himlen og ser den skønhed og herlighed, der findes i universet og på jorden og når man tænker på guddomens almagt og uendelige Visdom, så vifter man djævletroen væk som en menneskeskabt overtro, der ikke forklarer noget som helst. Gud kan ikke have en modpol, der er som en modgud med magt som Gud selv. Det er en umulighed, når Gud er den allestedsnærværende og almægtige. Hvor skulle der være plads til djævelen. Det er vort menneskelige begrænsede udsyn, der fremmaner billeder af en mørk modmagt, et vrangbillede fremkaldt af vore begrænsninger. Den dag, da vi hjemme hos Gud får åbnet vore øjne og styrket vor erkendelse og får blik for helheden, da ser vi Gud som den værende, der ikke levner plads til noget så uligt ham selv.
Jesus blev fristet af djævelen, læser vi i den gamle bog. Men Jesus gennemskuede det djævelske blændværk og gav ikke efter for djævelens fristelser. Jesus afviste ham med ordene: ” Vi bort satan “, de samme ord hvormed han en anden gang afviste apostlen Peter som en frister og en modstander af Guds plan. Jesus vidste, at Gud alene er den altomfattende magt i kosmos, den alvise og alkærlige Fader.
Ved synet af katastrofer, krige og ondkab skal vi ikke tænke os til en ond magt, men ane konturerne af den grænseløse godhed, visdom og retfærdighed, der holder universet oppe og som også har vor skæbne i sin hånd, så vi trods død og grav ser videre til opstandesens morgenrøde og himmellivets lykke, der læger alle sår og skader, vi fik på vor vandring. Billedet af djævelen skyldes vor åndelige nærsynethed, som vi vokser fra, så vi fra dybet af vor sjæl kan sige ” Dit er riget, magten og æren i evighed.” Amen. Det er i sandhed at forsage djævelen, forudsætning for vor bekendelse af troen.