Vi skal lære os at søge forlig med andre mennesker, for gør vi ikke det, så kan livet i den anden verden blive noget af et helvede for os. I en evighed skal vi være sammen med dem der drillede, da vi gik i skole, være sammen med dem vi diskuterede voldsomt med. Kan vi ikke forlige os med dem, så skal de trækkes med os og vi med dem i umådelige tidssrum. Jo mere ufredelige vi er, jo vanskeligere bliver himmellivet for os. Kan vi ikke lide muslimer eller kommunister eller nazister eller negere eller tyskere – vi skal være sammen med dem på den anden side, og har vi svært ved at forlige os med vore modstandere her i denne verden, så bliver det ikke lettere for os i den næste verden.
Det er let at forstå, at Jesus sagde, at vi skal gøre os venner med den uretfærdige mammon for at de kan tage imod os i den anden verden. Nærighed og ufredeligehed kan forfølge os i lange tider. Vi kan kalde det nidkærhed for den rette tro. I den anden verden vil en sådan nidkærhed være en plage for os selv og de andre indtil vi får slebet kanterne af og vor omgangsform bliver mere rund og fredsommelig. Jo evighedslivet kan blive noget af et helvede for et menneske, hvis ikke vi allerede nu begynder at udvikle fredsommelighed og omgængelighed. Det er jo ikke morsomt, hvis vi skal tilbringe evighedslivet i en lille celle afsondret fra de andre, som vi ikke kan hold ud. Vi kan lære, at blive hinandens salighed allerede i den nuværende værden. Religionen skulle gerne hjælpe os til det, så vi ikke i fjendtlighed slår igen, men hellere vender den anden kind til.
Bibelen siger det så udfordrende: Vær ikke for retfærdig. Med evigheden som baggrund, kan vi godt forstå de ord.